Dianetics’ historie er kun lige begyndt. Hvad der ellers sættes i gang med fremkomsten af en videnskab om sindet, kan kun morgendagen vise.
Derfor forberedte L. Ron Hubbard sine læsere på fremskridt som han utvivlsomt vidste ville følge, og derfor præsenterer vi denne fortsatte historie om Dianetics i det 21. århundrede.
Meget passende begynder denne historie med udgivelsen den 9. maj 1950 af Dianetics: Den Moderne Videnskab om Mental Sundhed og det der med rette blev beskrevet som en national Dianetics storm. Blandt andre målestokke fra denne periode var der 750 auditinggrupper som blev dannet spontant på tværs af Amerika, og mange tusinde flere der drog afsted mod Terra Incognita efterhånden som bogen fortsatte med at ligge i top på en New York Times’ bestsellerliste. Også efter foråret 1950 blev de vidtspredte Dianetics Research Foundations dannet i en hvirvelvind af entusiasme hvor L. Ron Hubbard holdt foredrag, underviste og på anden vis imødekom en overvældende offentlig efterspørgsel. Ikke desto mindre, og præcis som lovet i hans eget afsluttende kapitel i Dianetics, var yderligere forskning helt sikkert snart i gang – og udtrykkeligt i overensstemmelse med det han opregnede som Plan B: en målrettet undersøgelse af livskraften.
Emnet er umådelig stort og forskningsforløbet er udtømmende. Lad det være nok at sige at inden for et tidsrum på 12 måneder havde L. Ron Hubbard faktisk identificeret en livgivende kraft hos enhver levende ting. Denne kaldte han Theta, og han definerede den som energi der eksisterede separat og adskilt fra det fysiske univers som vi kender det. I den henseende var Theta en sprække i en mur hinsides hvilken der lå et helt andet rige – Terra Incognita. Det var også et fingerpeg til et meget fascinerende udsagn i hans redegørelse om Cellen og organismen (Bog To, kapitel tre). Som han skrev:
“Medmindre vi postulerer at en menneskesjæl trænger ind i sæd- og ægcellerne ved undfangelsen, er der ting som ikke kan forklares ved noget andet postulat end at disse celler på en eller anden måde er bevidst sansende.”
Den første etape af denne forskning kulminerede i midten af 1951 med udgivelsen af L. Ron Hubbards næste bog om Dianetics: Videnskaben om Overlevelse. At bogen bygger på et Hubbard Kort over Menneskelig Vurdering hvormed man ufejlbarligt kan forudsige menneskelig adfærd og præcist fastlægge det rette indgangssted i en case, er naturligvis også af stor betydning; for her fandtes de første tegn på den tekniske forfinelse der postuleres i Dianetics.
I mellemtiden lykkedes det L. Ron Hubbard helt klart at udvikle et “meget følsomt galvanometer” som kunne måle den dengang ukendte menneskelige energiudladning. Faktisk var dette det første i en lang række af electropsychometere der blev udviklet, i dag bedre kendt som E‑Meteret, der måler mental tilstand eller ændring af tilstand. Således blev E‑Metere, som de blev kaldt i Dianetics, snart brugt til præcist at lokalisere engrammer med en ufattelig hastighed og præcision.
De mest vidtrækkende bestræbelser i L. Ron Hubbards forskning efter foråret 1950 fulgte imidlertid fra den større Plan C:
“En bestræbelse på at finde et højere niveau af universel oprindelse og bestemmelse.”
Det siger sig selv at emnet er tilsvarende omfattende, og i sidste instans involverede det ikke mindre end en faktisk måling af den postulerede menneskelige sjæl. (For en god ordens skyld blev den første vurdering af denne art foretaget med et electropsychometer i Wichita, Kansas, i slutningen af 1951 med yderligere tests i Phoenix, Arizona, i løbet af 1952). Det behøver næppe nævnes at resultaterne af disse tests kunne have fyldt mange flere af L. Ron Hubbards bøger, men kort sagt er det således: Inden for to år efter at have skrevet Dianetics: Den Moderne Videnskab om Mental Sundhed blev L. Ron Hubbard den første til videnskabeligt at isolere og identificere den menneskelige ånd.
Dette er således emnet Scientology som blev grundlagt af L. Ron Hubbard i 1952. Det betyder bogstavelig talt “at vide hvordan man ved,” og er defineret som “studiet og håndteringen af ånden i forhold til den selv, universer og andet liv”. Scientology udspringer både af og omfatter de centrale sandheder i Dianetics og er dermed en fuldt ud praktisk religion. Rent faktisk, ligesom du nu har fået et glimt af Tilstanden Clear, præsenterer Scientology en trinvis rute til endnu højere tilstande – tilstande man tidligere ikke engang kunne forestille sig, men som ikke desto mindre er fuldkommen virkelige. I den henseende er Scientology den bedre Bro som L. Ron Hubbard efterlyste da han afsluttede Dianetics. Scientology er den brede og solide rute til et langt højere plateau.
Historien om Dianetics sluttede dog på ingen måde med grundlæggelsen af Scientology. For som L. Ron Hubbard også forudsagde:
“Metoderne til anvendelse kan kun forbedres.”
Følgelig udviklede han avancerede Dianetics procedurer, specifikt med henblik på endnu hurtigere fremskridt for preclears. Disse procedurer er nu tilgængelige i Scientology Kirker verden over, og som følge heraf er der nu titusinder af Clears i mere end hundrede lande.
Som endnu en følge af Dianetics’ videre udvikling er alt det der nu eksisterer som “almen visdom” med hensyn til det menneskelige sind: den universelle medicinske standardhåndbog der påbyder læger: “Intet [bør blive] sagt i patientens nærvær som patienten ikke bør høre, fordi den patient der ikke reagerer, stadig er bevidst om omgivelserne og kan høre hvad der bliver sagt,” eller London Sunday Times der på lignende vis advarer læger: “Bedøvede patienter hører ofte på et underbevidst plan alt hvad der bliver sagt under operationer, og kan lide af skadevirkninger som følge heraf.” Så er der Natural Childbirth Movement som anbefaler fødsler i stilhed, mens hele skoler inden for medicinsk tænkning omsider tilslutter sig den kendsgerning at prænatale oplevelser i væsentlig grad former personligheden.
Endelig – og her ligger den anden side af Dianetics historien efter foråret 1950 – er der alt det bogen nu repræsenterer som en verdensomspændende bevægelse i sig selv. Kort sagt har der aldrig været en mere populær håndbog af sin slags i historien. Siden dens oprindelige udgivelse er Dianetics blevet oversat til mere end 50 sprog, og den har været på omkring 3 000 bestsellerlister.
Flere årtier efter dens første udgivelse modtog den ikke blot Publishers Weekly Century Award for hidtil usete 100 uger på Publishers Weeklys bestsellerliste, men vendte også tilbage til New York Times’ bestsellerliste. Endvidere er denne popularitet verdensomspændende, med Dianetics Foundations, organisationer og græsrodsgrupper fra Asien til Afrika og over hele Nord- og Sydamerika og Europa – i alt mere end 160 nationer. For blot at nævne nogle repræsentative eksempler: Der er tibetanske klostre hvor Dianetics nu erstatter indadskuende meditation, og universiteter hvor Dianetics næsten har erstattet psykologi. Der er desuden hundredvis af delstatslige og kommunale kontorer der nu udråber den 9. maj til “Dianetics Day”, og Random House Modern Librarys læserundersøgelse placerer bogen blandt de ti mest betydningsfulde fagbøger i det 20. århundrede. Mens vi bevæger os ind i det 21. århundrede, anskaffer en ny læser et eksemplar et eller andet sted i verden hvert 4,8 sekund og begiver sig dermed ud på Dianetics rejsen.
Hvor langt og hvor hurtigt man kommer på den rejse, er selvfølgelig ens eget valg. Men der findes nu Dianetics seminarer og kurser i tusindvis af Dianetics grupper der nu er etableret over hele verden, for ikke at nævne enhver Scientology kirke og mission – og alt sammen for at føre dig hurtigere mod den personlige erkendelse af alt hvad der står skrevet i Dianetics: Den Moderne Videnskab om Mental Sundhed.
I dag blomstrer Dianetics som en del af verdens hurtigst voksende religion. Der findes hundredvis af Scientology Kirker med Dianetics Centre verden over.
Dianetics er løsningen på de problemer vi står over for personligt og som samfund. I en verden hvor folkeslag er i konflikt med hinanden, lande er i konflikt med hinanden, hvor pludselig vold ødelægger liv, hvor venner og familie lider under smerte, forvirring og tristhed, afslører denne bog den fælles kilde og menneskets sande naturlige fjende – det reaktive sind. Og den tilvejebringer den eneste teknologi til at slippe af med det.
Den har stået sin prøve og har forandret liv overalt i over et halvt århundrede.
Det er på tide at du også begynder på eventyret. Kontakt din nærmeste Dianetics Foundation eller Scientology Kirke (se Find Kirke), og begynd på din rejse mod et bedre liv i dag. Og måtte du aldrig blive den samme igen.