Om L. Ron Hubbard

Han gjorde lige nøjagtigt det. Fra de åbne vidder i hans hjemstat Montana til bjergene i Kina, fra Alaskas frosne kyster til junglerne på de sydlige stillehavsøer – uanset om han arbejdede med folk på ekspeditioner eller underviste uerfarne flådemandskaber i at overleve en verdenskrigs ødelæggelser, så lærte L. Ron Hubbard virkelig hvad Mennesket og livet handler om.

Udrustet med et skarpt intellekt, uendelig energi, grænseløs nysgerrighed og en unik tilgang til filosofi og videnskab, som satte fokus på brugbarhed og anvendelighed over alt andet, gik L. Ron Hubbard i gang med sin undersøgelse af livet og dets mysterier mens han stadig var teenager.

Han rejste vidt og bredt rundt i hele Asien og Stillehavet og studerede visdommen i filosofier fra det fjerne østen, men observerede dog udbredt lidelse og fattigdom. Hvis der var en sådan dyb visdom i Østen, hvorfor så alt dette, spurgte han.

Efter at L. Ron Hubbard vendte tilbage til USA i 1929, gik han videre med matematik og ingeniørvidenskab, idet han meldte sig ind på George Washington University. Han var medlem af et af de første amerikanske kurser i kernefysik og udførte sine første eksperimenter der havde at gøre med sindet, mens han gik på universitetet. Han fandt ud af at på trods af alle Menneskehedens fremskridt inden for naturvidenskab, var der aldrig blevet udviklet en brugbar teknologi om sindet og livet. De mentale “teknologier” der fandtes, psykologi og psykiatri, var faktisk barbariske, falske emner – lige så lidt anvendelige som de metoder heksedoktorer brugte i junglen.

L. Ron Hubbard satte sig for at finde tilværelsens grundlæggende princip – et princip der ville føre til foreningen af viden, og som ville forklare betydningen af selve tilværelsen – noget som andre filosoffer havde forsøgt men aldrig fundet.

For at opnå dette begyndte han at studere Mennesket i mange forskellige omgivelser og kulturer. I sommeren 1932, da han forlod universitetet, kastede han sig ud i en række ekspeditioner. Den første ekspedition førte ham til Caribien, hvor han undersøgte de primitive landsbyboere på Martinique. Da han vendte tilbage til Vestindien nogle få måneder senere, studerede han kulturer på andre øer, herunder Haiti og deres esoteriske overbevisninger om voodoo; og senere observerede han det puertoricanske bjergfolks overbevisninger.

Efter at han vendte tilbage til USA, begyndte L. Ron Hubbard at underbygge grundlaget for en teori, og i 1937 udførte han en række biologiske eksperimenter der førte til en banebrydende opdagelse som indkredsede tilværelsens dynamicprincip – fællesnævneren for alt liv – OVERLEV!

“… en banebrydende opdagelse der indkredsede tilværelsens dynamicprincip – fællesnævneren for alt liv – OVERLEV!”

Med disse opdagelser i sin besiddelse skrev L. Ron Hubbard, i løbet af de første uger af 1938, sine resultater i et filosofisk værk med titlen “Excalibur”. Efter han blev færdig med dette historiske manuskript, lod han andre gennemse arbejdet. Tilbagemeldingen var dramatisk, og der var flere end nogle få forlæggere der ivrigt prøvede at få fat i det. Men selv mens tilbuddene ankom, vidste han at han ikke kunne udgive bogen da den ikke indeholdt en praktisk terapi. Det er ikke nogen antydning om at opdagelserne i “Excalibur” ikke senere blev brugt, for alle grundprincipperne i den er blevet udgivet i andre bøger eller materialer af L. Ron Hubbard.

Meget af hans forskning blev finansieret af hans professionelle karriere som skønlitterær forfatter. Han blev en af de mest efterspurgte forfattere i guldalderen for populære eventyr- og science fiction-historier i løbet af 1930’erne og 1940’erne – det blev kun afbrudt af aktiv tjeneste i den amerikanske flåde under 2. Verdenskrig. Ved krigens slutning i foråret 1945 var han delvis handicappet og genoptog for alvor sit arbejde på Oak Knoll Naval Hospital i Oakland, Californien, hvor han var for at komme sig fra skader.

Blandt flådens og marinekorpsets 5 000 patienter på Oak Knoll var der hundredvis af tidligere amerikanske krigsfanger der var blevet befriet fra japanske lejre på stillehavsøer. Han bemærkede at hospitalspersonalet på flådehospitalet var optaget af at forsøge at gøre noget for de tidligere krigsfanger, som var i forfærdelig fysisk tilstand pga. sult og andre årsager.

I et forsøg på at lindre i det mindste nogle af lidelserne anvendte L. Ron Hubbard hvad han havde lært i sin forskning. Han lavede yderligere gennembrud og udviklede teknikker der ikke alene muliggjorde hans egen helbredelse fra skader, men hjalp andre soldater med at genvinde deres helbred.

I de efterfølgende år brugte han tusinder af timer på at kodificere den første brugbare teknologi om sindet nogensinde. Han havde støt samlet notater sammen om sin forskning som forberedelse til en bog om emnet. For yderligere at verificere sine teorier etablerede han et kontor i Hollywood, Californien, hvor han kunne arbejde med folk fra alle samfundslag. Det varede ikke længe før han blev oversvømmet af en bred række folk der var ivrige efter hans hjælp.

I slutningen af 1947 skrev L. Ron Hubbard et manuskript der skitserede hans opdagelser om sindet. Det blev ikke udgivet dengang, men blev rundsendt til venner der kopierede det og gav det videre til andre. (Dette manuskript blev formelt udgivet i 1951 og har i dag titlen Dianetics: Den Oprindelige Afhandling).

I 1948 brugte han adskillige måneder på at hjælpe dybt forstyrrede patienter på et psykiatrisk hospital i Savannah, Georgia. “Jeg arbejdede med nogle af disse,” huskede han, “idet jeg interviewede og hjalp som det de kaldte en praktiserende lægmand, hvilket vil sige en frivillig. Dette gav mig nogen indsigt i de sociale problemer forbundet med sindssyge og gav mig yderligere data til min egen forskning.” Det genoprettede også fornuften hos en snes patienter der tidligere var håbløse, og det beviste endnu en gang at hans opdagelser var anvendelige for alle, uanset hvor slem en forfatning de var i.

Efterhånden som rygtet om hans forskning spredte sig, var der en stadigt stigende strøm af breve der bad om yderligere oplysninger, og som anmodede om at han gav flere detaljer om anvendelsen af hans opdagelser. For at besvare alle disse forespørgsler besluttede han sig for at skrive og udgive en omfattende lærebog om emnet – Dianetics: Den Moderne Videnskab om Mental Sundhed. Med udgivelsen af Dianetics den 9. maj 1950, var der en komplet håndbog om anvendelsen af hans nye teknologi der for første gang blev bredt tilgængelig. Den offentlige interesse spredte sig som en løbeild, og bogen skød op til toppen af New York Times bestsellerliste og forblev der uge efter uge.

Efter udgivelsen af denne fænomenale bestseller blev L. Ron Hubbards tid mindre hans egen, eftersom han blev bedt om at give demonstrationer og mere information om Dianetics. Han satte i gang med yderligere forskning, idet han holdt offentligheden informeret om sine seneste gennembrud med foredrag og en strøm af udgivne bulletiner, tidsskrifter og bøger.

Da 1950 nærmede sig sin afslutning, og på trods af det stadigt større krav om hans tid fra titusinder af Dianetics læsere, intensiverede han forskningen i “livsenergiens” sande identitet som han i Dianetics kaldte “centret for bevidsthed”, eller “Jeg’et”.

“Den grundlæggende opdagelse i Dianetics var det menneskelige sinds præcise struktur,” skrev han. “Engrammernes aberrerende magt blev opdaget. Procedurer til at slette dem blev udviklet. Den mængde fordele der kan genvindes fra at runne et halvt dusin engrammer, overstiger alt Mennesket nogensinde har været i stand til at gøre for nogen i menneskeslægtens historie.

“Opdagelsen af hvad det var sindet dækkede over, var opdagelsen i Scientology.”

“Det dækkede over en thetan. En thetan er personen selv – ikke hans krop eller hans navn, det fysiske univers, hans sind eller noget som helst andet; det som er bevidst om at være bevidst; identiteten som ER individet. Thetanen er mest kendt for alle og enhver som dig.”

Disse opdagelser dannede grundlaget for den anvendte religiøse filosofi Scientology, studiet af ånden i forhold til sig selv, universer og andet liv. Ønskelige ændringer af tilstande i livet kan frembringes gennem anvendelsen af Scientology teknologi. Den omfatter Dianetics, en vital og grundlæggende gren af Scientology, og indeholder teknikker der forøger personlig evne og bevidsthed til højder som ikke tidligere blev anset for opnåelige.

Det var L. Ron Hubbards livslange formål at færdiggøre sin forskning i Menneskets gåder og udvikle en teknologi der kunne løfte ham op til højere niveauer af forståelse, evne og frihed – et mål som han fuldt ud opnåede med udviklingen af Dianetics og Scientology. L. Ron Hubbard var altid af den opfattelse at det ikke var nok at han alene skulle drage fordel af resultaterne fra sin forskning. Han var meget påpasselig med at bevare alle detaljerne i sine opdagelser, så andre kunne dele den rigdom af viden og visdom til at forbedre deres liv.

“Jeg kan lide at hjælpe andre,” sagde han, “og regner det for min største glæde i livet at se en person gøre sig fri af de skygger der formørker hans dage.”

“Disse skygger forekommer ham så tætte og tynger ham i en sådan grad at han, når han opdager at de er skygger, og at han kan se igennem dem, gå igennem dem og igen være i solen, bliver umådelig henrykt. Og jeg er bange for at jeg bliver lige så henrykt som ham.”

Alene hans værker om emnet Mennesket, sindet og ånden omfatter millioner af udgivne ord bevaret i bøger, manuskripter og over 3 000 båndforedrag og briefinger.

I dag bliver hans værker studeret og dagligt anvendt i over tusind Dianetics centre, Scientology Kirker, missioner og organisationer rundt om i verden.

L. Ron Hubbard forlod sin krop den 24. januar 1986. Hans arv er den helt afsluttede forskning og kodificering af teknologien om Dianetics og Scientology. Det største vidnesbyrd om L. Ron Hubbards vision er de mirakuløse resultater fra hans teknologi og de millioner af venner rundt om i verden der bringer hans arv videre ind i det 21. århundrede. Der bliver flere og flere af begge for hver dag der går.